Fastelavnskostumer

Om fastelavn

Fastelavn er en helligdag, der oprindeligt blev holdt på tærsklen til kirkens fasteaften, som begynder på askeonsdag i den syvende uge før påske. Inden da spiste vi, fejrede og spillede forskellige konkurrencer og lege. Senere blev fejringen udvidet til tre dage før askeonsdag; Pig Sunday, Pig Monday og White Tuesday ("hvid", fordi du fik mælkeprodukter med fastelavnsbollerne). Mardi Gras var en del af et karneval, der blev afholdt tre til otte dage før askeonsdag.

Oprindelsen af ​​skikken kommer sandsynligvis fra de førkristne vinter- og nytårsskikker i Europa og Mellemøsten, herunder frugtbarhedsskik.

Mardi Gras plejede at være en fest for voksne, men i dag er Mardi Gras primært for børn, der kan klæde sig ud og slippe katten ud af tønden.

Kirkens fastedekret

Ordet Fastelavn kommer af det mellemhøjtyske ord Fastelavent, som betyder aftenen før fasten. Carnival carne Vale er latin for "kød, farvel".

Fastelavn fejres før kirkens 40 dages faste

Under fasten kunne i nogle tilfælde ikke spises kød og endda fisk. Fasten varede fra askeonsdag til påske (undtagen søndage). Tirsdag falder 49 dage før påske.

Rådet i Nice besluttede i 325, hvornår det er påske. I et råd på 600 personer blev det besluttet, at der skulle være 40 dages faste før påske, og i 1091, at der ikke skulle være faste seks søndage. De ville gerne feste før de fastede. Søndagen i fasten kaldes også esto mih, fordi den latinske messe begynder med disse ord.

Den protestantiske kirke var imod fastelavn og karneval. Efter den danske reformation forsøgte den lutherske kirke igen og med hjælp fra Christian IV at afskaffe fastelavn. Protestanter betragtede det som en hedensk højtid. som underminerede både den kirkelige og lægmandsmagten. Tidligere kunne karnevaler være et udgangspunkt for oprør; alt var rodet, og folk bar masker.

Karnevalsdag i Danmark

Tidligere Mardi Gras-fester kan være blevet værre. På Amager rev de halsen af ​​en hængegås og smed en kat, en levende kat, ned i røret. Fasten efterfølges af karnatisk tirsdag med hvedebrød og mælk og askedag med syndsforladelse, inden man går i kirke tegnes et kors på panden med aske.

Fastelavnssøndage

fastelavnssøndage kaldes quinquagesima fiftyth på latin i kirken, 50 dage før påske (inklusive dagen 7 uger, dvs. 49 dage før påske).

Slå katten af tønden

Det er en populær tro, at en by vil blive reddet fra pesten, hvis en sort kat bliver dræbt. Derfor levede katte et farligt liv i hele Europa under fastelavn. Den skulle i tønden, fordi den var en følger af månen, et helligt dyr, der blev ofret før de lysere tider. Franskmændene kastede levende katte i bål, mens tyskerne kastede levende katte i bål i påsken. Eller smidt fra kirketårnet.

I Danmark kom en sort kat ind i en tønde, hvor den blev mishandlet, da tønden gik i stykker. Da tønden var knækket, kunne børnene slå den drilske kat ihjel med en kølle. Tønderslåningen kommer fra gamle dødsritualer: gryder blev knust, så de døde ikke længere ville gå.

I 1830'erne stoppede Mols præst Holm Tved skikken med at holde katte i tønder. Og slå i dag katten af tønden uden en levende kat i tønden, men hellere med et billede af en kat.

I øjeblikket vælges kattekongen, når tønden sparkes. Der er forskellige måder at blive kattenes konge på på landet og i distrikterne. Derudover vælges der normalt også en kattedronning. Reglerne er til forveksling forskellige med hensyn til, hvem der bliver dronning eller konge.

Den har en krone til at ramme bunden af ​​tønden (hvilket taber en masse slik) og en anden krone til at slå den sidste pind af. Der er uenighed om, hvem der er den vigtigste, og det er ikke klart, hvad der giver kattekongen titlen. Den, der vælter det sidste bord, kan være kattenes konge.

Derudover er der andre variationer, hvor den første brætbryder bliver konge/dronning og normalt udløser det sidste bræt (første/sidste) den anden krone.